Se også aktiviteter på følgende hjemmesider
DiscoverDenmark Vorupørs egen side Ud i naturen Thy360 Thisted og Vorupør museer
Gå på opdagelse i Vorupør Vorupør er en dejlig by, hvor der med garanti er en masse at opleve, uanset hvad du interesserer dig for. Byen byder på et hav af forskellige aktiviteter til både store og små, så der altid vil være noget at give sig til. Vorupørs mange aktiviteter danner rammen om hygge og samvær fyldt med skønne oplevelser for hele familien.
Et væld af aktiviteter for alle Vorupør er så heldig at være beriget af en masse historie som gammel fiskerby, hvor især Vorupør Museum er et besøg værd. Byen er ligeledes beriget med en masse naturoplevelser, som du sjældent kan få andetsteds. Der er lækre strande, hvor du har mulighed for at bade i havet samt nyde en smuk solnedgang.Desuden har vi i Nørre Vorupør anlagt landets første havbad. I havbadet kan du trygt bade uden at skulle tage højde for understrøm, hestehuller og bølger, så du kan nyde havvandet i ro og mag eller begive dig ud i aktiviteter i vandet uden bekymring. Hvis du har lyst til også at prøve at bade andre steder, kan du med fordel besøge de nærliggende områder såsom Nors Sø og Limfjorden v. Eshøj.
For de små er det muligt at besøge byens dejlige, store legeplads midt i Vorupør, hvor børnene har rig mulighed for at få flere timer til at gå. Her kan de med fordel benytte sig af legepladsens mange forskellige faciliteter, så børn i alle aldre kan nyde godt af legepladsen.
Derudover er der endnu flere aktiviteter for især de store børn, da det er muligt blandt andet at køre gokart hos Thygokart blot 30 km fra Vorupør. Derudover er der også rig mulighed for at besøge Jesperhus Blomsterpark og Sommerland, hvor hele familien kan nyde nogle skønne øjeblikke i fællesskab. Smukke naturoplevelser Vindforholdene i Vorupør gør, at surferne vil nyde godt af havets bølger. Byen rummer ligeledes nyanlagte strandpromenader og en stor strandterrasse, så du oplever stranden på tætteste hånd. Det er tilmed muligt at få gode spiseoplevelser på en af byens mange restauranter. Du har altså en unik mulighed for at gå på opdagelse i vores skønne by, hvor vi kan love dig for, at du ikke kommer til at kede dig.
Vorupør ligger derudover heller ikke langt fra Nationalpark Thy, som også rummer et væld af oplevelser. Her er der blandt andet en dejlig skovlegeplads med svævebane, og der er rig mulighed for at begive sig i kast med orienteringsløb grundet parkens mange poster.
Hvis du elsker at fiske, er Vorupør og dets mange områder lige noget for dig. Her er der suveræne muligheder for at fiske, så du nemt kan fange din aftensmad selv. Tag ud og fisk i byens nærliggende søer samt ved Vesterhavet og Limfjorden. Hvis du har lyst til blot at kigge på de mange spændende fisk fra Nordsøen, kan du med fordel besøge Nordsø Akvariet i Vorupør, hvor Nordsøens mange fiskearter kan opleves.
Vil du vide mere?
Hos Vorupør Feriehusudlejning står vi klar til at hjælpe dig med alle de spørgsmål, som du måtte have omkring byens mange muligheder. Vi kan være behjælpelige med information og inspiration til byens aktiviteter, så du er sikret en god oplevelse.
Vi kan garantere dig for, at du vil elske Vorupør lige så meget, som vi selv gør. |